2020-10-21 07:00Press release

Coronakrisen sætter Turbo på digitale kontrakter i transportbranchen 

Slut med manuelle procedurer i forbindelse med underskrivelse af tilbud og kontrakter. Nu kan kunderne underskrive kontrakter direkte på mobilen eller computeren, mens de er på landevejen – digitaliseringen af kontrakter er eksploderet under Coronakrisen hos især de større virksomheder i transportsektoren i Danmark. 

Sådan lyder meldingen fra den digitale signatur- og salgsplatform GetAccept i Danmark, der har oplevet en vækst på mere end 25 procent i kølvandet på coronakrisen. En af de danske virksomheder er PNO Rental, der er Nordens største inden for kort- og langtidsleje af trailere, og som har digitaliseret signatur- og dokumenthåndteringen på tværs af fem lande.

”Det giver en hurtig og smidig kontraktunderskrivelse og nedsætter tiden for hjemtagelse af kontrakterne markant. Derudover så har vi i dag en sikkerhed for, at det altid er de rigtige terms & conditions der fremsendes, og det minimerer således fejlrisikoen,” forklarer Head of Commercial Excellence Lasse Stær Hoffmeyer.

Med den øgede digitalisering er det bl.a. slut med at kunder og medarbejdere bruger unødig tid på at printe kontrakter ud, skrive under, scanne, sende retur og bøvle med dokumenter, der sendes mellem medarbejdere og kunder via mails.  Alle kontrakter og dokumenter er nu samlet på platformen, som medarbejdere til enhver tid kan tilgå fra alle enheder.

”Vi kommunikerer nu med kunderne direkte i dokumenterne. Det er smidigt, vi kan hurtigt få eventuelle tilretninger på plads og der kan underskrives med det samme,” siger Lasse Stær Hoffmeyer.

PNO Rentals opererer udover Danmark også i Sverige, Norge, Finland og Holland. Den digitale signatur- og salgsplatform, der integrerer med virksomhedens CRM løsning Pipedrive, er et led i PNO Rentals digitaliseringsstrategi og fortsatte vækstambitioner. 

PNO Rentals har endvidere også digitaliseret flådestyringen til kunderne og udviklet Driver-appen, der gør det let at hente og aflevere en trailer, herunder registrering og rapportering af eventuelle skader i en og samme app.

Større virksomheder trækker udviklingen

Det er først og fremmest de lidt større spillere i transportbranchen, der har trukket udviklingen under coronakrisen – ikke kun i Danmark, men faktisk i hele Norden. Ud over PNO Rental er det også virksomheder som NK Spedition, Bring, DAO, Gordon Delivery og Semantix Group i Sverige.

”Udviklingen er drevet af meget salgsfokuserede virksomheder. Det her handler jo ikke kun om digital signatur og dokumenthåndtering. Vi har et stort lag oven på, hvor vi aktiverer salgsstyrken med en plug and play løsning, der kan kobles direkte til virksomhedens CRM system,” siger Peter Haahr Rasmussen, der er landechef hos GetAccept i Danmark.

Han pointerer, at det for virksomhederne i bund og grund handler om at automatisere og effektivisere – både for dem selv og hos kunderne. Og så handler det i høj grad også om at kommunikere sine løsninger til kunderne på en moderne måde, og samtidig selv have et datagrundlag, der hjælper med at forstå kunderne, hvilket er med til at øge salget.

GetAccept understøtter alle processor og rutiner i henhold til det nye EU-direktiv.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Yderligere oplysninger:

Lasse Stær Hoffmeyer, Head of Commercial Excellence PNO Rental 31787816
Peter Haahr Rasmussen, landechef GetAccept 53733675





About GetAccept newsroom

GetAccept is an all-in-one sales platform combining video, live chat, proposal design, document tracking and e-signature to simplify the life of every sales team. Features such as personal video messaging, live chat and analytics are popular among sales, HR, customer success and development teams. Founded in 2015 by swedish entrepreneurs and Y Combinator alumni Samir Smajic, Mathias Thulin, Jonas Blanck and Carl Carell, the platform serves more than 25,000 users in more than 2,000 different enterprises across 40+ countries.

Contacts

Frida Ahrenby
VP Marketing
Frida Ahrenby